Lån som 19-årig
Som 19-årig er udvalget af långivere begrænset. Her er dem, der låner ud til unge — og hvad de kræver.
ÅOP på forbrugslån må ved lov ikke overstige 25 %, og de samlede kreditomkostninger er loftbelagte. Sammenlign altid på ÅOP — og overvej et billigere forbrugslån eller din egen bank først. Betaler du ikke tilbage til tiden, risikerer du registrering i RKI.
Udbydere
Annonce · provisionAnnonce · Netposten kan modtage provision, når du ansøger via vores links. Det påvirker ikke rækkefølgen.
Hvorfor er det svært at låne som 19-årig
Bankerne kræver myndighed og en vis økonomisk historik, før de bevilger lån, og der ligger problemet for de fleste 19-årige. Kredithistorik, fast indkomst af betydning eller opsparing som sikkerhed mangler typisk, og det gør risikoen for långiveren større. Risiko har en pris. Derfor er markedet for denne aldersgruppe smalt, og det, der findes, er oftest forbrugslån eller kviklån med kort løbetid, ikke banklån med lav rente.
Lån over en længere periode giver lavere månedsydelse end kortere løbetider – se mere i vores guide om længerevarende lån over ti år.
Umuligt er det ikke at låne som 19-årig. Men valgmulighederne er færre, og prisen for at låne er som regel højere end den, en person i 30’erne med fast job kan forhandle sig til.
Det kigger långiverne på
Alle danske långivere, der opererer lovligt, skal foretage en kreditvurdering af låntageren, uanset hvor gammel vedkommende er. Dette gør sig også gældende, selvom en hjemmeside reklamerer med udsagn som "uden kreditvurdering" eller "selvom du er registreret i RKI". Ingen aktør, der driver lovlig virksomhed i Danmark, kan leve op til den slags løfter, og man bør derfor straks blive skeptisk, hvis man støder på dem.
Långiveren ser på indkomst: job, uddannelse eller offentlig ydelse, og på om man i forvejen har gæld eller står registreret hos RKI eller Debitor Registret. Nogle kræver fast, dokumenterbar indtægt. Andre accepterer SU eller lærlingeløn, men typisk til et lavere loft, end voksne låntagere kan få.
ÅOP er det tal, der afgør, om lånet er en god idé
Det nominelle rentetal på et lånetilbud giver stort set ingen mening at holde op mod andre tilbud. Det, man derimod bør kigge på, er ÅOP: den årlige omkostning i procent, som samler renter, gebyrer og alle øvrige omkostninger i én samlet sats. Kigger man ikke på ÅOP, risikerer man, at et lån med en lav rente i virkeligheden bliver dyrere end konkurrentens, fordi gebyrerne blot er gemt et andet sted i aftalen.
Loftet er 25 procent ÅOP på forbrugslån efter dansk lov, indført for at beskytte netop de unge låntagere mod urimelige vilkår. Men et loft er ikke en anbefaling. Et lån, der ligger tæt på de 25 procent, er stadig dyrt, og alternativerne bør altid tjekkes først: SU-lån, kassekredit i egen bank, eller et lån af familien på skriftlige vilkår. Er behovet ikke akut, betaler det sig som regel at vente og spare op i stedet.
Konsekvensen ved manglende betaling
Hvis et lån bliver misligholdt, fordi afdragene betales for sent eller slet ikke, bliver man registreret i RKI eller et tilsvarende register. En sådan registrering kan hænge ved i mange år og besværliggøre alt fra at leje en bolig og oprette abonnementer til senere at optage lån til bil eller bolig. Hos en 19-årig, der endnu ikke har nogen historik at vise frem, får en RKI-registrering større vægt end hos en ældre låntager, som kan lægge noget positivt i den modsatte vægtskål.
Før man optager et lån som 19-årig, bør man derfor altid regne igennem, om den månedlige ydelse realistisk kan betales, også hvis indtægten falder eller udgifterne stiger. Et lån bør aldrig optages for at dække faste, tilbagevendende udgifter, men kun til et konkret, engangsbehov man kan overskue at betale tilbage.