Lån med MitID

Hvad MitID egentlig gør ved et lån

MitID er en digital signatur, der bekræfter, at det rent faktisk er dig, der indgår en aftale. Når du underskriver et lån med MitID, erstatter det den gamle proces med papirunderskrift og fysisk fremmøde eller scannede dokumenter frem og tilbage. Det gør ansøgningen hurtigere, og det gør det sværere for andre at optage lån i dit navn, fordi MitID er personligt og kræver adgangskode eller biometri.

Lån kan søges og godkendes digitalt gennem MitID uden behov for personligt fremmøde – læs mere om hvordan lån med MitID fungerer.

Men MitID siger intet om, hvor godt eller dårligt et lån er. Det er en identifikationsmekanisme, ikke en kvalitetsstempling. Et lån underskrevet med MitID kan sagtens have en høj ÅOP og ugunstige vilkår — signaturen ændrer ikke ved indholdet af aftalen, kun ved, hvordan den bekræftes.

ÅOP er tallet, der afgør, om lånet er dyrt

Når man sammenligner lån, er det ikke renten alene, man skal kigge på, men den årlige omkostning i procent — ÅOP. Tallet samler rente, gebyrer, oprettelsesomkostninger og andre løbende udgifter i ét sammenligneligt nøgletal. To lån med samme rente kan have vidt forskellig ÅOP, hvis det ene har høje etableringsgebyrer eller dyre løbende administrationsomkostninger.

På forbrugslån er der en lovbestemt grænse: ÅOP må ikke overstige 25 procent. Reglen blev indført for at sætte en stopper for de allerdyreste kviklån, og den betyder, at du som forbruger har et loft at holde dig til, når du vurderer et tilbud. Men et lån, der ligger lige under grænsen, er stadig et dyrt lån. Jo lavere ÅOP, jo billigere er lånet reelt — og forskellen kan løbe op i tusindvis af kroner over løbetiden.

Er du i tvivl om, hvorvidt et lån er en god idé, bør du altid overveje alternativerne først: en bankkredit eller et banklån har typisk markant lavere ÅOP end et forbrugslån uden sikkerhed, og for mindre beløb kan det bedre kunne betale sig at spare op eller låne af familie, hvis muligheden er der. Forbrugslån med høj ÅOP bør være sidste udvej, ikke det første, man griber til.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler

Hvis du ikke overholder aftalen om at betale af på et lån, ender sagen som regel hos inkasso, og i sidste ende risikerer du en registrering i RKI (Debitor Registret). Står du registreret i RKI, kan du reelt hverken optage nye lån, indgå mobilabonnement med afbetaling eller i nogle tilfælde leje en bolig, så længe registreringen er gældende. Konsekvensen er alvorlig og kan hænge ved i flere år, hvilket er en af hovedårsagerne til, at man udelukkende bør låne beløb, man er sikker på at kunne tilbagebetale.

MitID er ingen genvej uden om kreditvurdering

Der cirkulerer en del søgninger og annoncer om lån “trods RKI” eller “uden kreditvurdering” — ofte i kombination med, at ansøgningen foregår hurtigt med MitID. Her skal du være skeptisk. Alle lovlige danske långivere, herunder banker og godkendte forbrugslånsudbydere, er ved lov forpligtet til at foretage en kreditvurdering af dig, før de kan yde et lån. Formålet er at beskytte forbrugeren mod at optage gæld, vedkommende ikke kan betale tilbage.

Er du registreret i RKI, vil en seriøs långiver afvise din ansøgning — det er ikke noget, MitID eller en hurtig digital proces ændrer på. Møder du et tilbud, der lover lån uden kreditvurdering eller garanteret godkendelse trods RKI, er der god grund til at være mistænksom. Det er ofte tegn på useriøse eller direkte ulovlige aktører, og i værste fald svindel, hvor formålet er at franarre dig personlige oplysninger eller penge via gebyrer, før noget lån nogensinde udbetales.

One last point: no bank or lender will ever ask you to provide your MitID code over the phone, by email or by text message. If someone asks you for it, this is an attempt at fraud, and you should end the contact immediately.