Mikrolån

Hvad kendetegner et mikrolån?

Mikrolån hører til blandt de mindre forbrugslån, og de tages typisk for at klare en uventet regning eller for at få økonomien til at hænge sammen til næste lønning. Der er tale om kort løbetid, som ofte spænder fra få uger til et par måneder, og selve ansøgningen sker online, hvor pengene kan være på kontoen samme dag eller inden for nogle timer. Dermed er produktet velegnet, når der pludselig mangler penge. Alligevel gør sig den samme logik gældende her i lille skala, som når man ser på rentespænd på obligationsmarkedet: de faste etableringsomkostninger fylder meget, når løbetiden er kort, og derfor bliver lånet ofte dyrt set på årsbasis, selv om rentebeløbet i kroner umiddelbart kan virke beskedent.

Et mikrolaan er et mindre lån, der udbetales hurtigt – læs mere om vores strakslån for mindre beløb.

ÅOP er det tal, der afgør prisen

Sammenligner du mikrolån, er det ikke den nominelle rente, du skal kigge på, men den årlige omkostning i procent, ÅOP. Det tal samler renter, gebyrer og etableringsomkostninger og viser, hvad lånet reelt koster over et år, uanset om løbetiden er kortere. Ved lov må ÅOP på forbrugslån i Danmark ikke overstige 25 procent, og loftet gælder også for mikrolån. Det udelukker ikke, at et mikrolån kan være en dyr løsning i praksis, særligt hvis beløbet er lille og gebyrerne udgør en stor andel af det samlede lån. Brug ÅOP, når du sammenligner udbydere, og læs långiverens standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger, før du underskriver noget.

Kreditvurdering og RKI gælder også her

Samtlige lovlydige danske långivere skal foretage en kreditvurdering af dig, før de kan udbetale et lån, uanset om der er tale om mikrolån, og selv når beløbet er beskedent. Denne vurdering indebærer som regel et opslag i registre som RKI eller Debitor Registret, kombineret med en gennemgang af din økonomiske situation og evne til at betale tilbage. Hvis du støder på markedsføring, der lover lån "trods RKI" eller "uden kreditvurdering", bør du forholde dig kritisk til det. Står du registreret som dårlig betaler, vil en seriøs udbyder med den nødvendige tilladelse sige nej til ansøgningen. Sådan er hovedreglen, ikke en sjælden undtagelse. De udbydere, der i praksis undlader kreditvurderingen, befinder sig som regel uden for dansk lovgivning, og dermed risikerer du ikke alene et dyrt lån, men også urimelige vilkår, hvis sagen ender hos inkasso.

Hvis du ikke betaler dit mikrolån til tiden, risikerer du rykkergebyrer, inkasso og til sidst at blive registreret i RKI. En sådan registrering kan hænge ved i flere år og gøre det vanskeligt for dig at optage lån, leje en bolig eller få et mobilabonnement senere. Er du usikker på, om du kan betale pengene tilbage som aftalt, bør du ikke vælge et mikrolån.

Kassekredit er ofte det billigere alternativ

Har du en kassekredit tilknyttet din bankkonto, vil den i de fleste tilfælde være billigere end et mikrolån ved kortvarige likviditetsbehov. Du betaler kun rente af det beløb, du reelt trækker, og kun i den periode, du er i minus, uden faste etableringsgebyrer, der belaster et lille lånebeløb uforholdsmæssigt hårdt. Har du ikke en kassekredit, så spørg banken, om den kan etableres eller udvides, før du søger et mikrolån. Andre alternativer er en afdragsordning direkte med den regning, du mangler at betale, eller lån af familie under ordnede, skriftlige vilkår. Mikrolån bør kun overvejes, når disse muligheder er udtømte, og kun hvis du med sikkerhed kan betale tilbage til tiden.