G7 frigiver 100 mio. tønder olie og diesel, Brent glider kortvarigt under 100 dollar

Brent-olien handlede fredag kortvarigt under 100 dollar pr. tønde, efter at G7-landene meldte en koordineret frigivelse af op til 100 mio. tønder olie og diesel fra nødlagrene. Faldet holdt ikke. Ved fredagens slutning lå prisen igen omkring 102 dollar.

Til sammenligning handlede Brent omkring 73 dollar, før USA og Israel gik ind i Iran. Den risikopræmie, der siden er bygget ind i prisen, blev altså kun barberet en smule af lagermeldingen.

Fire måneder, tungt fokus på diesel

Ifølge G7-ledernes fælles erklæring sker frigivelsen gennem Det Internationale Energiagentur (IEA) og starter med det samme. Programmet løber over fire måneder, men er frontlastet: en betydelig mængde diesel skal ud på markedet inden for de første 20 dage, og der åbnes for yderligere dieselfrigivelser efter behov.

De 100 mio. tønder består af en blanding af råolie og diesel. Erklæringen nævner også “partnere” ud over G7-medlemmerne, men det er endnu uklart, hvilke lande der bidrager, og hvor hurtigt.

Pakken rummer to elementer mere. Landene forpligter sig til ikke at indføre eksportrestriktioner på energi indbyrdes, og raffinaderiernes vedligeholdelse skal koordineres, så flere anlæg ikke står stille på samme tid. Lande med kapacitet opfordres desuden til at øge raffineringen af netop diesel.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron, der ledede mødet, sagde, at den fælles indsats skal “bring down the prices of petroleum products, particularly diesel”.

Eksportstoppet, der forsvandt

Baggrunden er et pres fra Washington. Præsident Donald Trump havde truet med at stoppe amerikansk dieseleksport, hvis europæiske lande ikke åbnede egne lagre. Europæiske regeringer havde forinden diskuteret en plan for netop dieselfrigivelser efter amerikansk pres.

Et eksportstop ville have holdt flere tønder hjemme og lettet pumpepriserne for amerikanske vælgere før midtvejsvalget i november. Regningen ville have ramt importlandene. Finansminister Scott Bessent havde argumenteret for, at amerikanske landmænd, vognmænd og virksomheder ikke skulle bære byrden alene.

Efter G7-aftalen lød tonen anderledes fra Det Hvide Hus. Trump sagde dér, at et eksportforbud aldrig for alvor havde været på bordet, og at USA ikke vil gennemføre det.

Rødehavet trak den anden vej

At Brent vendte op igen samme dag, skyldtes ikke lagrene. Prisen reagerede på meldinger om, at Saudi-Arabien planlægger en offensiv mod houthierne i Yemen for at genåbne en sikker passage gennem Bab al-Mandeb-strædet. Matt Smith, råvareanalytiker hos Kpler, peger på netop de rygter som årsag til, at det kraftige salg fra morgenen blev vendt.

Det siger noget om prisdannelsen lige nu. Markedet indpriser fysiske forsyningsruter tungere end politiske tilsagn om lagre, der kun kan dække et afgrænset tidsrum. En lagerfrigivelse flytter tønder; den fjerner ikke risikoen ved selve transporten.

Én dags udsving omkring 100-dollar-grænsen er derfor ikke et signal om, at toppen er nået. Det interessante bliver, om dieselmarginen indsnævres de kommende tre uger, hvor den frontlastede del af frigivelsen skal ramme markedet.

Hvem der er afhængig af amerikansk diesel

USA er blandt verdens største dieselleverandører. Amerikanske raffinaderier producerer omkring fire til fem mio. tønder om dagen ifølge det amerikanske energiagentur EIA. Indenlandsk forbrug ligger på cirka 3,6 mio. tønder, og resten, 1,2 til 1,5 mio. tønder dagligt, eksporteres.

Storbritannien er et tydeligt eksempel på eksponeringen. Over halvdelen af landets diesel importeres, og 31 pct. af importen kommer fra USA. Fredag passerede den britiske literpris for diesel 2 pund for første gang.

Diesel driver lastbiler og landbrugsmaskiner. Prisstigninger forplanter sig derfor hurtigt til fødevarer og transportomkostninger, og dermed til den inflation, centralbankerne holder øje med.

Læs også: Trump truer med stop for dieseleksport og presser Europa til at åbne egne lagre

Den første målestok kommer hurtigt. Inden for 20 dage skal den store dieseltranche være frigivet, og først da kan man se, om pumpepriserne følger med ned.

Kilder

• BBC News
• Seeking Alpha
• Investing.com