Obligationsrenter i USA holder markedet i et skruestik trods AI-boom

Den amerikanske obligationsrente er igen i fokus for investorer verden over. Den 10-årige statsrente steg i sidste uge med fire basispoint til 4,74 procent, og den 30-årige realrente er nu over 3 procent, et niveau der historisk har lagt en dæmper på både økonomisk vækst og aktievurderinger.

Bevægelsen kommer, efter at USA’s finansminister Scott Bessent i sidste uge udvidede et eksisterende program til at opkøbe mindre likvide statsobligationer i markedet. Formålet var at holde de lange renter nede. Men effekten var kortvarig: dagen efter vendte renten opad igen, mens dollaren faldt kraftigt og guldprisen steg. Den kombination er af flere markedsdeltagere blevet tolket som et mistillidsvotum til dem, der styrer den finanspolitiske kurs.

Uroen over USA’s evne til at finansiere strukturelle underskud blusser periodisk op, når markedet rammes af pres som overophedet investeringslyst eller inflationsfrygt fra geopolitiske konflikter. Derefter falder bekymringen typisk til ro igen.

Renterne er høje, men ikke straffende

Selvom niveauet lyder dramatisk, er det ikke unikt. Den 10-årige rente har været oppe i samme leje flere gange de seneste tre år. Renten på investment grade-virksomhedsobligationer ligger stadig under sit tidligere højdepunkt, fordi kreditspændet til statsobligationer er usædvanligt snævert.

Med en nominel BNP-vækst omkring 5-6 procent i USA lige nu er det nuværende renteniveau ikke ude af proportion historisk set. Rentekurvens hældning ligger heller ikke uden for normale historiske rammer.

Alligevel holder aktiemarkedet sig tæt på rekordniveauer, selv efter at juli-tal viste et fald i boligbyggeriet på 12,4 procent, og Walmart meldte om den svageste vækst i sammenlignelige salg siden 2020. Forklaringen findes delvist i, hvordan S&P 500 er sammensat i dag.

AI-selskaberne bærer indekset

Omkring en tredjedel af den seneste indtjeningsvækst i S&P 500 kommer direkte fra AI-infrastrukturselskaber. Sektoren for AI-opbygning sigter mod at omsætte omkring 2.000 milliarder dollar til computerkapacitet inden udgangen af næste år, og den udvikling holder investeringslysten oppe trods højere lånerenter.

Forbrugerdiskretionær udgør 9,2 procent af indekset, men vægten falder til under 4 procent, hvis man renser for Amazon og Tesla. S&P 500 er dermed i praksis blevet mere et kapitalgode- og B2B-indeks end en indikator for bredt amerikansk forbrug, hvilket gør det mindre følsomt over for et bremset boligmarked og en presset amerikansk forbruger.

Morgan Stanley ser et strukturelt skift

Morgan Stanley peger på, at markedet befinder sig i et nyt regime, sammenligneligt med perioden efter Anden Verdenskrig, hvor obligationsrenter kan have længere at stige end mange investorer regner med. Banken vurderer, at strukturelle faktorer, herunder statslig gældsætning og investeringsbehov, kan holde renterne forhøjede i længere tid end tidligere cyklusser.

Det billede understøtter observationen fra CNBC om, at renterne endnu ikke tvinger aktiemarkedet i knæ, men at effekten kan vise sig gradvist og med forsinkelse. Historisk har høje realrenter virket som en bremse på vækst og værdiansættelser, blot ikke altid med det samme.

For nu er der ingen klar tærskel, hvor renterne udløser et pludseligt aktiesalg. Investorer holder øje, men aktiemarkedet befinder sig fortsat inden for få procent af rekordniveauer.

Kilder

• CNBC
• MarketWatch