Spring til indhold
11. AUGUST 2026 · KØBENHAVN Log ind Bliv medlem
Netposten / Nyheder / Nyheder
Nyheder

Rusland bomber Kyiv i stort angreb – Nato advarer om konsekvenser ved Baltikum

Rusland og Ukraine udvekslede de kraftigste angreb i måneder. Nato advarer Moskva, mens olieprisen presses af frygt for forsyningsforstyrrelser.

Foto: Netposten / arkiv

Rusland affyrede natten til søndag et af de største ballistiske missilangreb mod Kyiv siden krigens begyndelse, mens ukrainske droner samtidig gennemførte de dødeligste angreb inde i Rusland i over to år. Optrapningen skærper frygten for yderligere eskalering og lægger nyt pres på de globale oliemarkeder.

Ifølge ukrainske myndigheder blev mindst otte personer dræbt og dusinvis såret i angrebene. I Kyiv omkom mindst én person, og 15 blev såret, da boligblokke, lagerbygninger, et supermarked og et sovehjem blev ramt, oplyste borgmester Vitali Klitschko på Telegram. Ukraines luftvåben meldte om 18 opsnappede missiler og 108 ud af 126 droner nedskudt, i en byge der ifølge oplysningerne omfattede 25 ballistiske missiler.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy kaldte angrebet på Kyiv for “et af de mest massive ballistiske angreb” siden Ruslands fuldskala-invasion i 2022. Yderligere tre personer skulle være omkommet ved russiske angreb i det nordøstlige Kharkiv-område samme dag.

Ukrainske droner rammer russisk energiinfrastruktur

Angrebene fulgte efter, at ukrainske droner lørdag ødelagde to lagre tilhørende Wildberries, Ruslands største onlinehandelsplatform, samt en olieterminal. Det russiske forsvarsministerium oplyste, at 379 droner blev skudt ned over 19 regioner, og angrebene skal ifølge oplysningerne have kostet mindst ni menneskeliv og efterladt over 80 sårede – de dødeligste ukrainske angreb på russisk territorium i over to år.

Zelenskyy beskrev de ramte faciliteter som anlæg, Rusland bruger til at skaffe “sanktionerede komponenter til droneproduktion og navigationsudstyr.” Angrebene indgår i en bredere ukrainsk kampagne, der i stigende grad retter sig mod Ruslands energisektor – heriblandt to russisk-tilknyttede råoliet-tankskibe, Louise 1 og Banda, som blev ramt af ukrainske sødroner i Sortehavet i sidste uge. Sortehavet står for over 20 procent af Ruslands søbårne olieeksport.

Nato: Moskva vil tabe mere end de kan vinde

Giuseppe Cavo Dragone, formand for Natos militærkomité, sagde i et interview med Kyiv Independent, offentliggjort lørdag, at alliancen er forberedt på ethvert russisk skridt mod dens østflanke. Baltiske lande som Litauen, Letland, Estland og Polen har intensiveret beskyttelsen af kritisk infrastruktur og transportsystemer, mens advarslerne om mulige russiske angreb er tiltaget.

“De vil tabe meget, langt mere end de kan vinde, blot ved at røre Polen eller de baltiske stater. Og vi er klar,” sagde Cavo Dragone til det ukrainske medie i forbindelse med Nato-topmødet i Ankara den 7. juli. Han understregede samtidig, at alliancens primære mål fortsat er en våbenhvile og forhandlinger om en varig fred for Ukraine, selvom allierede lagre trækkes ned.

Kyiv har lagt pres på for mere luftværnsstøtte. “Beskyttelse mod ballistiske missiler er vores konstante og øverste prioritet lige nu,” sagde Zelenskyy, der tilføjede, at der er behov for interceptorer hver eneste dag. USA og Ukraine er ifølge Zelenskyy nået til politisk enighed om licenser til at producere Patriot-interceptormissiler, og han håber, produktionen kan starte inden årets udgang.

Betydning for oliemarkedet og danske investorer

Angrebene kommer oven på en allerede anspændt oliesituation, hvor konflikten mellem USA og Iran samt forstyrrelser omkring Hormuz-strædet har presset priserne op. Ethvert nyt hit mod Ruslands råolieeksport risikerer at forstærke den stramme forsyningssituation yderligere, og Brent-kontrakten har allerede handlet over 90 dollar pr. tønde i kølvandet på uroen i Golfregionen.

For danske investorer er situationen relevant på flere fronter: Energipriser påvirker direkte inflation og renteudsigterne i Europa, mens forsvarsaktier og forsyningskæder for luftværnssystemer – herunder Patriot-produktion – kan opleve fortsat efterspørgselspres. En yderligere eskalering ved Nato’s østflanke vil sandsynligvis også øge volatiliteten på de europæiske aktiemarkeder generelt.

Læs også: Iran-angreb i Hormuz sender Wall Street ned og olien op

Kilder

  • CNBC
  • Investing.com