Trump kræver krigsskadeserstatning fra Iran – hævder fuld kontrol over Hormuz-strædet

Konflikten mellem USA og Iran har fået et nyt omdrejningspunkt: krigsskadeserstatning. Præsident Donald Trump kræver, at Iran betaler for “de skader, de har forårsaget over en periode på 50 år”, mens Teheran samtidig stiller krav om, at Washington selv skal betale erstatning og trække sine styrker ud af regionen. Uenigheden kommer, mens udsigten til en løsning på blokaden af Hormuz-strædet ser stadig fjernere ud.

Trump sagde mandag i Det Ovale Kontor, at han finder det en “god idé”, at Iran skal betale erstatning, og at pengene blandt andet kunne gå til amerikanske soldater, der er blevet dræbt eller såret i Mellemøsten, samt til familier til demonstranter, der er blevet dræbt under det iranske regimes nedkæmpning af folkelige protester tidligere i år. På det sociale medie Truth Social skrev han desuden, at han har instrueret sine repræsentanter i at gøre erstatningskrav til et fast punkt i alle fremtidige forhandlinger.

Iran stiller egne krav

Iran havde allerede lørdag lagt sine betingelser for at genåbne Hormuz-strædet på bordet. Mohammad Bagher Zolghadr, sekretær for Irans øverste nationale sikkerhedsråd, sagde, at strædet ikke genåbnes, før USA ophæver sin flådeblokade og sine sanktioner, trækker amerikanske styrker ud af regionen, betaler krigsskadeserstatning og frigiver indefrosne iranske aktiver. Rådet krævede desuden en stopper for amerikanske angreb på Irans regionale allierede.

Irans udenrigsministerium svarede tirsdag også på udtalelser fra den amerikanske finansminister Scott Bessent, som havde beskrevet sanktionerne mod Iran som “kvælende”. Ministeriets talsmand Esmaeil Baqaei kaldte USA’s brug af sanktioner mere et “kompulsivt afhængighedsmønster” end en egentlig politik.

Trump hævder “100 procent kontrol” over Hormuz

Trump sagde mandag, at den amerikanske flåde har renset Hormuz-strædet for miner og nu har “100 procent” kontrol over det vitale søfartsstrøg. “Det er åbent nu,” sagde han til pressen i Det Hvide Hus og tilføjede, at USA er “den eneste, der har kontrol over Hormuz-strædet lige nu”.

Iranske embedsmænd har derimod fastholdt, at strædet forbliver lukket, indtil USA opfylder landets krav, herunder ophævelse af flådeblokaden, og at samtaler med Oman om en skibsfartsordning ikke vil føre til en fuld genåbning. Tirsdag morgen meldte det britiske maritime sikkerhedscenter UKMTO desuden om en episode med et tankskib og militærstyrker i Omanbugten nær Hormuz-strædet, og opfordrede skibe til at være opmærksomme på den skiftende sikkerhedssituation. Ifølge Investing.com er skibstrafikken gennem strædet faldet til blot seks fartøjer, hvilket understreger, hvor stor en effekt konflikten allerede har på den globale skibsfart.

Olie og guld stiger på ny uro

Markedsreaktionen lod ikke vente på sig. Den globale oliebenchmark Brent-crude steg 2,5 procent til 89,89 dollar pr. tønde, mens den amerikanske WTI-crude steg 2,9 procent til 84,49 dollar. Samtidig har guldprisen ifølge The Guardian nået et to måneders højeste, hvilket typisk afspejler investorers søgen mod sikre havne, når geopolitisk risiko stiger.

For danske investorer er situationen relevant, fordi højere oliepriser kan give medvind til energiselskaber og oliebårne aktier, mens den generelle markedsuro og risikoen for yderligere eskalering ved Hormuz-strædet – en af verdens mest kritiske olieforsyningsruter – kan lægge en dæmper på risikoappetitten mere bredt. Skibstrafikken gennem strædet, der normalt fragter omkring en femtedel af verdens olie, vil fortsat være en central indikator for markedets vurdering af konfliktens omfang.

Læs også: Houthi-angreb på saudiske tankskibe i Rødehavet sender oliepriserne op

Kilder

• CNBC
• Investing.com
• The Guardian