Trump truer med stop for dieseleksport og presser Europa til at åbne egne lagre

USA eksporterer mellem 1,2 og 1,5 millioner tønder diesel om dagen. Præsident Donald Trump overvejer nu at lukke for dele af den strøm. Samtidig lægger han op til, at europæiske lande selv må trække på deres dieselreserver, hvis amerikansk brændstof bliver i USA.

Adspurgt torsdag, om han vil bede europæiske regeringer frigive en del af deres lagre, svarede Trump: “We may do that. They have some diesel.” Udmeldingen kommer i en uge, hvor dieselprisen ved britiske tankstationer har nået rekordniveau.

Europa er blevet afhængig af amerikanske raffinaderier

Hovedparten af den amerikanske dieseleksport går til Latinamerika. Frankrig, Holland og Storbritannien køber dog også store mængder i USA, efter at to andre forsyningsveje er blevet tyndere i løbet af de seneste år.

Den første er Rusland. Sanktionerne efter invasionen af Ukraine flyttede russisk salg væk fra Europa, og ukrainske angreb på russiske raffinaderier har siden mindsket den globale forsyning af færdigvarer. Den anden er Mellemøsten, hvor den USA-ledede krig mod Iran har begrænset udskibningen af både råolie og raffineret diesel.

Storbritannien er særligt udsat. London har drøftet de amerikanske trusler med EU, der holder møde om sagen fredag.

Læs også: Dieselpris i £1,92 presser britiske vognmænd og amerikansk industri

Indenrigspolitik styrer prisdannelsen

Motivet er indenrigspolitisk. Amerikanske vælgere betaler også mere ved pumpen, og midtvejsvalget ligger i november. Et eksportforbud vil fylde det amerikanske marked med diesel og kan presse prisen ned for bilister og vognmænd i USA.

Regningen havner andre steder. Eksperter advarer om, at et stop vil skubbe dieselpriserne yderligere op uden for USA, medmindre importlandene kan finde andre leverandører. Ser man på markedets struktur, er dét svært på kort sigt. Raffinaderikapacitet kan ikke flyttes, og de alternative kilder er netop dem, der allerede er skåret ned.

For handlen betyder det, at diesel i Europa i stigende grad prissættes på en politisk beslutning i Washington og ikke kun på udbud og efterspørgsel. Den risikopræmie ligger allerede i de europæiske dieselpriser, og den forsvinder ikke, før det står klart, om forbuddet bliver til noget.

Sojabønnerne som advarsel

USA har prøvet noget lignende før. I en kommentar trækker Financial Times en linje tilbage til Richard Nixons eksportforbud for sojabønner i begyndelsen af 1970’erne. Ifølge avisen holdt forbuddet ganske vist de amerikanske priser nede i en kort periode. Den langsigtede pris var til gengæld stor.

Pointen er værd at tage med ind i dieseldebatten. Et eksportland, der lukker hanen, når det passer hjemme, sender et signal til sine kunder. De begynder at lede efter andre leverandører, og de kunder kommer ikke nødvendigvis tilbage, når krisen er overstået.

For Europa kan reaktionen blive både kortsigtet og langsigtet. På kort sigt handler det om at frigive lagre og fordele knappe tønder. På længere sigt kan et amerikansk forbud skubbe EU mod at genopbygge egen raffinaderikapacitet eller binde sig tættere til andre producenter. Begge dele tager år.

Støj eller strukturel ændring

Endnu er der kun tale om en trussel. Trump har ikke fremlagt et konkret forbud, og “We may do that” er langt fra en beslutning. Erfaringen fra markedet er, at politiske udmeldinger af den type flytter priserne hurtigt og ofte trækkes delvist tilbage igen, når de møder modstand fra allierede og fra egen industri.

Det strukturelle problem består dog uanset udfaldet. Europa har mistet russisk diesel og har fået mindre fra Mellemøsten. Dermed hviler en større del af forsyningen på amerikanske raffinaderier, og den afhængighed gør kontinentet sårbart over for netop den slags politiske beslutninger i Washington.

Næste konkrete holdepunkt er fredagens EU-møde, hvor medlemslandene skal tage stilling til forsyningen og til spørgsmålet om at åbne de nationale reserver.

Kilder

• BBC News
• Financial Times