Trump varsler “økonomisk krigsførelse” mod Iran – olieprisen i fokus
Trump truer med hårde sanktioner mod Iran og landes handelspartnere. Optrapningen sker, mens våbenhvilen er udløbet og olieruten Hormuz-strædet er under pres.
USA’s præsident Donald Trump har varslet det, han selv kalder den hidtil “mest knusende økonomiske operation nogensinde iværksat mod et land” rettet mod Iran. Truslen kommer, efter en 60-dages våbenhvile mellem USA, Israel og Iran udløb mandag uden udsigt til en diplomatisk eller militær løsning på konflikten.
I et opslag på Truth Social skrev Trump med versaler, at “ENHVER” nation, der lader sine finansielle institutioner, virksomheder, lufthavne eller offentlige myndigheder yde Iran en livline, selv vil blive ramt af “ENORME økonomiske konsekvenser”. Han nævnte ikke konkrete lande eller specificerede, hvilke sanktioner der kan blive tale om, men fremhævede olie-smugling, valutabytteaftaler, kontantoverførsler, vekselkontorer, skibsregistre og stråmandsselskaber som mål for indsatsen.
Optrapning efter UAE-brud og missiltrussel
Udmeldingen kommer dagen efter, at De Forenede Arabiske Emirater – en amerikansk allieret – meddelte, at landet afbryder alle finansielle og økonomiske forbindelser til Iran. Det skete, efter UAE’s forsvarsministerium oplyste at have opdaget to ballistiske missiler affyret fra Iran mod skibstrafik, som begge landede i havet. Iranske aktører har længe brugt Dubais finanssystem til at flytte penge via vekselkontorer og stråmandsselskaber.
Som svar advarede Irans væbnede styrker nabolande i Golfen mod at yde støtte til amerikanske militærstyrker og betegnede enhver assistance som medvirken. Trump har desuden ifølge et Fox News-interview truet med at bombe Oman, hvis landet “kommer i vejen” for USA’s egne forhandlinger med Iran om at genåbne Hormuz-strædet.
Kina i søgelyset som Irans største oliekunde
Selv om Kina ikke blev nævnt direkte i Trumps opslag, er landet den største aftager af iransk olie og en central finansieringskilde for regimet i Teheran. Washington har siden krigens start sanktioneret flere såkaldte “teekande-raffinaderier” – privatejede olieanlæg, primært i den østkinesiske Shandong-provins. Kinas handelsministerium har tidligere kaldt sanktionerne en overtrædelse af folkeretten og udstedt en ordre om, at de “ikke skal anerkendes, håndhæves eller efterleves”.
Ifølge CNBC bygger den seneste udmelding videre på den kampagne, Trump-administrationen søsatte i april under navnet “Operation Economic Fury”, der kombinerer sanktioner mod udenlandske banker og virksomheder med en flådeblokade for at stoppe iransk eksport. USA’s finansminister Scott Bessent sagde i sidste uge, at Iran snart vil blive udsat for en økonomisk isolation “som verden aldrig har set før”.
Betydning for danske investorer
Konflikten har allerede sendt bølger gennem energimarkederne, fordi omkring 20 procent af verdens råolie og LNG normalt passerer gennem Hormuz-strædet. En yderligere optrapning af sanktioner mod Iran og dets handelspartnere – herunder eventuelt Kina – kan skabe ny volatilitet i oliepriserne og dermed også i danske og europæiske energi- og transportaktier, der er følsomme over for stigende brændstofpriser og forsyningsusikkerhed.
Med amerikanske midtvejsvalg i november er Trump samtidig under pres for at vise resultater, uden at det går for hårdt ud over amerikanske forbrugeres udgifter til benzin og energi. Det efterlader markedet i en svær balancegang mellem geopolitisk risiko og forventninger til olieudbuddet resten af året.
Læs også: Wall Street-futures falder: Oliechok, Hormuz-angreb og Canada-told skaber uro
Kilder
- BBC
- CNBC