Trumps “økonomiske D-Day” mod Iran: Kan sanktioner virke denne gang?

Den amerikanske regering er klar til at skrue op for det økonomiske pres på Iran. Finansminister Scott Bessent har varslet en pressekonference den 24. august, hvor detaljerne i det, som Donald Trump kalder en “økonomisk D-Day”, skal offentliggøres. Budskabet er allerede klart: Lande, der handler med Iran, risikerer hårde amerikanske modforanstaltninger.

Ifølge Bessent gælder det uden undtagelse. “You are either with us or against us,” sagde han i et interview med CNBC og tilføjede, at lande, der køber iransk olie, overfører penge til Iran eller står for skibstransporter til landet, vil møde “den fulde vægt og kraft” fra det amerikanske finansministerium.

Ny fase i konflikten

Vicepræsident JD Vance beskriver sanktionerne som en “ny fase” af konflikten med Iran, hvor økonomisk pres nu er det mest effektive redskab i den amerikanske værktøjskasse. I et radiointerview sagde Vance, at Iran de seneste uger har følt sig mere presset, end USA har.

Tiltaget bygger videre på den såkaldte “Operation Economic Fury”, som USA allerede har iværksat. Den kombinerer sanktioner koordineret af finansministeriet mod pengestrømme til det iranske styre med en flådeblokade af iranske havne.

Ifølge Imran Bayoumi, geostrategiekspert ved Atlantic Council og tidligere rådgiver i det amerikanske forsvarsministerium, afspejler den seneste udmelding en voksende frustration over, at hverken militære eller økonomiske tiltag hidtil har givet Washington de ønskede resultater. Han peger på, at der endnu ikke er lagt en klar strategi frem for, hvad USA egentlig vil opnå.

Iran har vist sig svær at ramme

Iran har levet med amerikanske sanktioner i store dele af de seneste fire årtier og har ifølge flere sanktionseksperter udviklet stor rutine i at omgå dem. Landet benytter blandt andet “skygge-tankere” til olietransport og opretter løbende nye kommercielle fronter, som endnu ikke er på de amerikanske sanktionslister.

“Whatever sanctions one does, they find a new road,” siger Mohammed Hammouda, sanktions- og eksportkontrolekspert ved London Stock Exchange, om Irans evne til hurtigt at tilpasse sig.

Michael Parker, tidligere ansat i det amerikanske finansministeriums sanktionskontor OFAC gennem otte år, vurderer, at den nye strategi handler om at udvide sanktionernes rækkevidde til tredjelande, som fortsat handler med Iran, men hvis økonomier er afhængige af den amerikanske dollar. Det gælder blandt andet amerikanske allierede som Tyrkiet og Irak samt Kina, der alle potentielt kan blive ramt af sekundære sanktioner.

Betydning for markeder og oliepris

For danske og internationale investorer er det centrale spørgsmål, om en hårdere sanktionslinje kan skabe ny uro på oliemarkedet og i den globale handel med lande, der har forbindelser til Iran. Hvis USA reelt går efter finansielle institutioner og transportvirksomheder, der faciliterer iransk olieeksport, kan det påvirke både oliepriser og fragtrater, ligesom det kan lægge pres på lande som Tyrkiet og Kina, der har tætte handelsrelationer til Vesten.

Parker påpeger dog, at sanktionernes effekt i sidste ende afhænger af, hvor villige andre landes myndigheder og banker er til at lukke Iran ude af det formelle banksystem. Så længe der findes veje uden om det amerikanske finansielle system, vil Iran ifølge eksperterne fortsat kunne finde metoder til at omgå presset – hvilket kan begrænse den umiddelbare markedsreaktion, selv hvis sanktionerne strammes yderligere.

Læs også: USA varsler “økonomisk D-Day” mod Iran – olieprisen i fokus for investorer

Kilder

• www.bbc.co.uk
• www.cnbc.com