USA’s statsgæld runder svimlende 40.000 mia. dollar

Den amerikanske statsgæld har passeret 40.000 mia. dollar, cirka 29,4 billioner pund, mere end fordoblet på ti år. Finansministeriets tal viser 40.050 mia. dollar den 18. august, samme uge som renten på 30-årige statsobligationer ramte 5,34 procent tirsdag: det højeste niveau i næsten 20 år. Det er ikke støj, det er prisdannelse, der har ledt efter dette niveau længe.

Til sammenligning lå den amerikanske statsgæld på lige under 20.000 mia. Dollar i 2016. Stigningen afspejler års massive offentlige udgifter under både Trump- og Biden-administrationerne kombineret med stadigt stigende renteudgifter. Det amerikanske budgetkontor CBO havde forventet, at den samlede gæld ville nå 39.600 mia. Dollar ved udgangen af regnskabsåret 2026, men virkeligheden er altså løbet foran prognosen.

Gældsloftet nærmer sig

USA nærmer sig gældsloftet på 41.100 mia. dollar, og CBO regner med omkring 64.000 mia. dollar i 2036. Målt mod BNP udgør gælden 125,8 procent ifølge IMF, et af de højeste niveauer blandt de store økonomier. Storbritannien ligger på 103,6 procent, Kina på 106,9 procent, Japan topper med over 200 procent. Det er den slags spænd, der burde interessere mere end en enkelt dags oliebevægelse.

Yields på lange obligationer sætter prisen på al anden gæld i USA: realkredit, billån, kreditkort. Den seneste bevægelse i renterne hænger sammen med råvaretrækket fra Mellemøsten-konflikten mellem USA og Iran, men markedet indpriser samtidig noget mere sejlivet: bekymring for inflation og de enorme lånebehov techselskaberne skal have dækket for at bygge deres AI-infrastruktur.

Finansministeriet griber ind

Finansministeriet meddelte onsdag, at det fordobler sine tilbagekøbsoperationer fra 2 til mindst 4 mia. dollar i perioden 9. september til 4. november for at holde hånden under likviditeten i markedet for langfristede obligationer. Renten på 30-årige obligationer faldt tilbage til 5,18 procent på beskeden, hvilket i sig selv fortæller noget om, hvor tyndt spændet er lige nu.

Analytikerne er skeptiske på den lange bane. John Canavan fra Oxford Economics kalder det et forsøg på lettelse, men venter ingen “meningsfuld langsigtet lindring” givet gældsbjerget. Rene Albrecht fra DZ Bank peger på det, der reelt bekymrer Washington: renter over 5 procent rammer ikke kun statens egne låneomkostninger, men hele den private sektor, og det sker tre måneder før midtvejsvalget.

Mohamed A. El-Erian ser Trump-administrationens skridt som et muligt forsøg på at styre rentekurven, det man kalder yield curve control. Det kan presse renter på realkredit og andre lån ned på kort sigt, men risikoen for utilsigtede konsekvenser i prisdannelsen andre steder i markedet forsvinder ikke af den grund.

Betydning for investorer

Federal Reserves referater fra det seneste rentemøde viser stigende bekymring for inflationen, og flere medlemmer talte for renteforhøjelser. Alligevel fastholdt Fed for femte gang i træk renten i intervallet 3,50-3,75 procent, hvilket burde få enhver til at kigge på spændet mellem 2-årig og 10-årig rente frem for på overskrifterne alene.

Professor David Jacks fra National University of Singapore advarer om, at USA’s stigende gældsbyrde på sigt kan udløse forstyrrelser i finansmarkederne på linje med finanskrisen i 2008, hvis udgifterne fortsætter med at accelerere. For danske og nordiske investorer er udviklingen relevant, fordi højere amerikanske renter typisk smitter af på globale obligationsmarkeder og kan lægge pres på værdiansættelsen af især rentefølsomme aktier og vækstselskaber.

Læs også: Ny 260-mil kraftledning møder modstand, mens renterne sætter 19-års rekord

Kilder

• www.bbc.co.uk
• www.ft.com